lørdag den 5. april 2025

"Den svenske Camino"

Pilgrimsstierne til Vadstena, hvor Den hellige Birgatte af Vadstena ( 1303-1373) kom fra, og hvor der  i dag er et nyt Sankt Birgitta-kloster med Birgitta-søstre, er nu så velafmærket,  at svenske pilgrimme anbefaler ruten. Der findes guide på nettet med både vej visning og overnatningslister.

Pilgrimsstierne er lavet som en slags "stjerne" ud fra Vadstena, så der f.eks. er ca 100 km at gå fra Jönkøbing - syd for Vadstena langs Vättern, og noget mindre fra Lönköbing fra øst. Man kan dog vælge at gå endnu længere, da de "nye" Birgitta-stier er slået sammen med Jakobsvejene, der fortsætter mod Syd til Danmark og Tyskland.

Undertegnede har IKKE selv gået ad Birgitta-vejen, så al information her er fra nettet.

Og man kan læse stort set alt, hvad man behøver for en tur ad "Birgitta-vejen" her: https://stbirgittaways.se/, og at turistindustrien har spillet med ses også af navnet: St. Birgitta Ways. Man skal regne med en væsentligt højere dagspris i Sverige end f.eks. i Spanien. Men der skulle være "billigere" overnatningssteder, samt rabat på de dyrere, hvis man har et særligt pilgrimspas til ruten, som kan købes her (50 svenske kr.):  

https://www.pilgrimscentrum.se/pilgrim-at-home/webbshop#!/widget/products/pilgrimspass 

Der kan også være hjælp at hente her: https://pilgrimscentrum.se/



Sankt Birgitta fra Vadstena, levede i højmiddelalderen fra ca. 1303-23.7.1373 .Hun er i dag  Europas værnehelgen. I sin samtid blev hun først gift og fik 7 børn. Da børnene var voksne tog hun på pilgrimsærd til Santiago de Compostela, og startede sit offentlige virke, som både "kristen missionær" og "Politiker". Hun tog til Rom i 1349 og blev der til sin død i 1373. 

Hun grundlagde en nonneorden, og kendes ikke mindst også - fordi hun startede en politisk bevægelse for at få flyttet Pavestolen tilbage fra Sydfrankrig (Avignon) til Rom . I 1309 var paven flyttet til Frankrig, hvor kongen, Philip den Smukke, havde mere en stor inflydelse på kirken og paven. Avignon nåede at opleve 7 bosiddende paver, der i stor udstrækning havde travlt med at drikke Chateauneuf du Pape og gå på jagt. Sankt Birgitta var en af hovedkræfterne på det politisk pres, der skulle til for at få paven tilbage til Rom, hvilket først skete 5 år efter hendes død.  Så det er ikke uden grund, at hun idag er Europas Værnehelgen.




fredag den 4. april 2025

Pyrenæerne er ikke bare sjov !

Saint Jean Pied de Port - Roncesvalles:  To kvindelige pilgrimme måtte for to dage siden hjælpes ned fra Napoleonsruten på grund af vejret - de var i for dårlig stand til at fortsætte og behøvede "medicinsk assistance" . Og nu hvor Burguete Bomderos (det spanske redningsmandskab) allerede var i gang på toppen af Pyrenæerne meldte yderligere 7 pilgrimme sig til dem, fordi vejret var så dårligt at de helst ikke ville fortsætte. Hele flokken blev kørt til Valcarlos. 

Du kan læse hele historien i lokale spanske aviser her:  https://www.lavanguardia.com/local/navarra/20250403/10550422/atendidas-refugio-izandorre-dos-peregrinas-trasladadas-9-personas-temporal-agenciaslv20250403.html

https://www.diariodenavarra.es/noticias/navarra/sanguesa-merindad/2025/04/03/trasladada-roncesvalles-peregrina-americana-66-anos-encontraba-desorientada-643015-1010.html

Tilbage følgende råd til jer, der tager turen over fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles. Før I går, så meld jer på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port og spørg efter, hvordan vejrsituationen er på toppen. De frivillige pilgrimdhjælpere ved altid besked: 

ACCUEIL SAINT-JACQUES 39 rue de la Citadelle F 64220 SAINT-JEAN-PIED-DE-PORT          Telefon: + 33 559 37 05 09

PS: Det fortælles i øvrigt, at hvis pilgrimme går op, når de spanske eller franske redningsmyndigheder har advaret imod det, kommer de nødstedte selv til at betale for redningsaktionen.



torsdag den 27. marts 2025

Camino Frances: Om 5 dage går det løs !

Saint Jean Pied de Port: På tirsdag, den 1. april, åbner Napoleonsruten over Pyrenæerne fra Frankrig til Roncesvalles i Spanien efter vinterlukningen 2024/25. Men husk: Kun hvis vejret tillader det. Der er - i skrivende stund - stadig ledige  senge på vejen over bjergene før Col Lepoeder i både Honto og Orisson ( se eventuelt gronze.com: https://www.gronze.com/etapa/saint-jean-pied-port-donibane-garazi/roncesvalles-orreaga ) , men i det nye Herberg Borda er alt udsolgt i det meste af april.

Og med åbningen af Napoleonsruten går det for alvor løs fra Saint Jean Pied de Port, hvor hundredevis af pilgrimme vil passerer dagligt i hele april-maj. Pilgrimme og rygsække overalt, kø på pilgrimskontoret og til restauranterne, pænt fyldt til pilgrimsmessen, som i øvrigt kan anbefales varmt. For nogen: Bare alt for meget. For andre en festligt og  god begyndelse på en lang tur på ca 4 uger til ?. 

Hvis vejret er dårligt; så det  IKKE er tilrådeligt at passerer Col Lepoeder ( 1.430 meter) , (og  har du bestilt overnatning et sted før toppen) , så plejer herberget i Orisson at køre pilgrimmene til midt på Valcarlos-ruten (https://www.gronze.com/etapa/saint-jean-pied-port/valcarlos/roncesvalles) lige ved Valcarlos by, hvorfra der er ca 11 km op til passet Ibañeta (1.057 meters højde) . hvorfra der igen er ca 1½ km ned til klostret i Roncesvalles. Pengene betalt forud til overnatning skulle altså ikke være spildt. Og det sker ofte i april, at Napoleonsruten er lukket på grund af dårlig vejr. I min optik er turen over Valcarlos langt bedre end sit rygte (Jeg har gået begge veje flere gange).  Der er ca 370 meters forskel på højste punkt på de to ruter. Og ca 400 højdemeters forskel. Men overnatter du et sted på Napoleonsruten har du taget et pænt stykke opad inden overnatningen. 

Her et par fotos fra Saint Jean Pied de Port fra det tidlige forår, når Napoleonsruten åbner:


a) Først foran banegården, hvor der går en strøm af pilgrimme hver gang, der ankommer lokaltog fra Bayonne.

b) og dernæst et typisk billede fra pilgrimskontoret i "hovedpilgrimsgaden", Rue de Citadelle, hvor der står rygsække overalt. 

tirsdag den 25. marts 2025

Variante Spirituel: Bådene på Ulla floden sejler fra 1. april

Caminio Portugues: Variante Spirituel, der er en ekstra lille  omvej med mulighed for en flot sejltur ind ad Ulla Floden, hvor liget i følge historierne om Apostlen Jakob, blev sejlet ind, er blevet mere om mere populær på det seneste. Den to/tre dage længere rute kan gås fra Pontevedra - altså uandet om du er på Den centrale Camino Portugues eller på på kystruten.  Nederst en liste med de seneste informationer om pilgrimsbåde/turistbåde på floden.

Undertegnede har taget turen to gange. den første gang lavede jeg en rimelige detaljeres pilgrimsdagbog, der kan ses her: http://www.jakobsvejen.dk/2019/04/caminho-portugues-da-costa-og-variante.html

www.gronze.com har den med som variant på Camino Portugues - også med en beskrivelse af alternativet til bådene, nemlig en sti langs floden til Padron:  https://www.gronze.com/camino-portugues

Men til sejlturen. Prisen er steget til 30 Euro ( og noget tyder på, at de forskellige udbydere er enige om prisen). Bådene er blevet rimelig store. Og min personlige anbefaling er, at mindre "pilgrimsbåde" giver en bedre oplevelse. Aftal eventuelt med andre pilgrimme eller få hjælp på herbergerne. Her fra  kan herberget  Albergue A Salazion  https://asalazon.es/anbefales . Det ligger tæt på bådafgang, og værten er meget hjælpsom.  

Her den mere officielle information om sejlturen: 

-Santiago Sea Maritime Station. Av. de Galicia, 1. Tlf. 604 004 040. mardesantiago.com

Fra påske til september. 

Turistkontor. Luces de Bohemia, s/n. Tlf. 986 555 493. 

Pilgrimsbåde/rederier

1) Bahía-Sub-rederiet. Tlf. 607 911 523. Med en 28-sæders båd og en 150-sæders katamaran.

info@labarcadelperegrino.com   www.labarcadelperegrino.com

2) A Mare Nautical Tourism. Tlf. 650 410 322, 650 410 323. Med 24-sæders båd.

info@amareturismonautico.com    www.amareturismonautico.com

3) Juan Allo ruter. Tlf. 672 659 484.  13-sæders båd, som opererer, hvis mindst 7 har købt billet

info@rutasjuanallo.es   rutasjuanallo.es

4) Rías Baixas Krydstogter. Tlf. 986 731 343. Det opererer på en katamaran med 140 pladser, forbeholdt organiserede grupper på mindst 30 personer. (Reelt ikke for pilgrimme, men turistgrupper, hvor du eventuelt kan få en plads, hvis alt ander er optaget.)

Pilgrims House i Santiago åbner nu

Har du- efter ankomsten til Santiago - brug for hjælp (udtrykning af boardingkart f.eks.) eller hvis du bare har lyst til at hænge ud med andre pilgrimme, er PilgrimHouse, der drives af frivillige bare stedet. Her først hjemmesiden:

https://www.pilgrimhousesantiago.com/ . Pilgrimhouse har lukket om vinteren, men medeler, at der er åbent fra denne uge. Pilgrimshouse ligger i Rua Nova 19 - lige bag Katedralen i Santiago. Der er indgang under en søjlegang/kolenade. 

Her deres medelelese med åbningstider:

Opening hours in MARCH are:

Monday: 10am - 4pm
Tuesday: 10am - 4pm
Wednesday: Closed for meetings
Thursday: 10am - 4pm
Friday: 10am - 4pm
Saturday: 10am- 4pm
Sunday: Closed for staff rest

Starting in April, opening hours will be:
Monday: 10am - 6pm
Tuesday: 10am - 6pm
Wednesday: Closed for meetings
Thursday: 10am - 6pm
Friday: 10am - 6pm
Saturday: 10am - 6pm
Sunday: Closed for staff rest

Whatever you find you need - and even if you don't need anything - please do come by and say hello, make yourself at home, and check out the resources on offer:

* There is a living room area and a kitchenette if you need to sit and hang out for a bit. Check out Instagram @pilgrimhousesdc to see photos.

* Staff are always available to talk if you need a listening ear.

* Join a Camino Debrief if you'd like to reflect on your pilgrimage with other pilgrims. A staff member facilitates discussion.

* Take a 1-page journaling/debriefing guide home with you. We have them available in English, Spanish, Portuguese, Dutch, French, Italian, Danish, Norwegian, Polish, Korean, Chinese, and several other languages.

* The back room and patio are places for solitude, reading, and journaling. If you need time away from the hustle and bustle of Santiago, these quiet spaces are for you.

As before we provide laundry services, boarding pass printing, and daily backpack storage* on a suggested-donation basis. These services need to be requested in person. (*Please do not send your pack to us by mail or transport service, as we will not be able to accept it.)


torsdag den 20. marts 2025

San Salvador - Den lille bjerg-Camino mod nord

Den lille bjergrute, San Salvador, der forbinder Camino Frances fra Leon med Camino Primitivo i Oviedo, er blevet mere populær og lidt nemmere at gå, idet der nu er blevet mere service undervejs.

Undertegnede har kun gået San Salvador en gang, nemlig i 2018, hvor jeg slog den sammen med Camino Primitivo. Jeg skrev den gang en pilgrimsdagbog, som kan læses her:   http://www.jakobsvejen.dk/2018/10/dagbog-fra-bjerg-caminoen.html

Den gang var der forholdsvis få på ruten, primært spaniere. San Salvador  er en middelalderrute, der som Camino de Santiago, blev dannet i 800-tallet, da Mauerne havde erobret det meste af Den iberiske Halvø. Kristne flygtede i stort antal mod nord, og munke sikrede/flyttede diverse kristne relikvier, nogle af dem til det eneste kristne område på halvøen, Asturien-Santiago,  hvor hovedbyen Oviedo blev cemtrum for kampen mod De muslimske Hære.  Caminoen er kun på ca 120 km plus/minus - alt efter om, man følger den slagne vej eller tager nogle af alternativerne undervejs. www.gronze.com deler ruten op i 6 etaper https://www.gronze.com/camino-salvador . Jeg gik den i 2018 på fem dage. Et af overnatningsstederne undervejs var den lille bjergby Poladura de la Tercia, hvor 1.salen af den nedlagte skole var lavet til et lille herberg, mens stueetagen var både legerum/opholdsrum for byens få unge, samt for pilgrimme. Der var et lille køkken i herberget, men INGEN indkøbsmuligheder overhovedet, så eventuelt mad skulle bæres rimelig langt i bjerrigt terræn. Der var ingen barer, men man kunne dagen før ankomsten bestille mad på en lille pension i byen, som så kunne afhentes og spises udenfor på pladsen foran herberget. 


Nu er der åbnet en butik i Poladura de la Tercia (foto - hvor den lokale præst velsigner den nye butik -  er hentet på nettet), som gør det væsentlig nemmere at overnatte i byen. San Salvador er en ualmindelig smuk lille bjergrute, som sagtens kan kombineres med Camino Primitivo eller den sidste del Camino del Norte, og derefter eventuelt Camino Ingles. Og lidt interessant, hvis pilgrimme er med til at skabe grundlaget for en lille butik, i en smukt beliggende lille bjergby, der har været udsat for fraflytning i stor stil.

Herunder et foto af en pilgrim fra en af bjergtoppene fra min egen tur for nu snart 7 år siden:



tirsdag den 18. marts 2025

12.000 Santiagopilgrimme i år - 89 danskere

Det regner og regner i Santiago, samtidig med at pilgrimmene - som aldrig i så stort et antal før om vinteren og det tidlige forår - ankommer til pilgrimskontoret for at bede om et compostela. I går kunne pilgrimskontoret meddele, at der indtil nu er ankommet 12.000 pilgrimme siden 1. januar (heraf 89 danskere). Der er flest spanske pilgrimme (knapt halvdelen), derefter portugisere, amerikanere (USA), tyskere, koreanere, italienere, mexicanere. 

Over halvdelen går "kun" de  sidste ca 100 km før Santiago ( Sarria (3.775), Ferrol (777), Tui (765), Valenca (556), Vigo (404) , Lugo (229). Men der er en del pilgrimme, der går rigtig langt, 537 er begyndt deres tur i Saint Jean Pied de Port (ca 800 km), mens 766 er begyndt deres tur i Porto (ca 250 km) og taget turen af enten kyst eller centralruten. 


Her et foto af en pilgrim -netop ankommet til pilgrimskontoret i Santiago - , som har valgt at tage turen med telt og æsel.

Antallet af pilgrimme er de senere år fortsat med at stige - også om vinteren, og vi skal ikke mange år tilbage før, der kun blev optalt nogle få hundrede pilgrimme de første to-tre måneder af året.